Beskrivelse
I/O – 2 x cd , 1 x Bluray
Efter mere end 20 års arbejde kommer “I/O” endelig, Peter Gabriels første album med nyt materiale siden “Up” fra 2002.
Og sikke et værk – 12 numre præget af ynde, tyngde og stor skønhed, der giver en velkommen understregning af ikke bare Peters fortsatte evne til at skrive sange, men også af den karismatiske stemme, der stadig er helt intakt. Albummet igennem behandles livet og universet i de intelligente og eftertænksomme – ofte tankevækkende – sange. Vores forbindelse til verden omkring os er et tilbagevendende motiv, men det samme er tidens gang, dødelighed og sorg, sammen med temaer som uretfærdighed, overvågning og terrorismens rødder. Men det er ikke en højtidelig plade. Selv om den er eftertænksom, er stemningen aldrig fortvivlet; “I/O” er musikalsk eventyrlysten, ofte glad og i sidste ende fuld af håb, toppet som den er af den brølende optimistiske afslutningssang, “Live and Let Live”.
Som altid formår Peter Gabriel også på “I/O” at gøre noget usædvanligt. Det er ikke bare en samling sange. Alle 12 numre er mixet i to stereo-versioner: Bright-Side Mix, som Mark ‘SPIK’ Stent har stået for, og Dark-Side Mix, som Tchad Blake har kreeret. En tredje version – In-Side Mix i Dolby Atmos leveres af Hans-Martin Buff og er inkluderet i dette sæt med tre discs, inkl. Blu-ray.
Peter Gabriel har beholdt sin trofaste inderkreds af musikere tæt ved hånden, hvilket betyder, at guitaristen David Rhodes, bassisten Tony Levin og trommeslageren Manu Katché er solidt til stede hele vejen igennem. Flere sange bærer fingeraftryk af den mangeårige samarbejdspartner Brian Eno, mens der er også er bidrag fra folk som Richard Russell, pianisten Tom Cawley, trompetisterne Josh Shpak og Paolo Fresu, cellisten Linnea Olsson og keyboardspilleren Don E. Peters datter Melanie bidrager med varm backingvokal, og det samme gør Ríoghnach Connolly fra The Breath. Soweto Gospel Choir og det svenske mandskor Orphei Drängar bidrager med deres storslåede harmonier, og New Blood Orchestras massive strygere, ledet af John Metcalfe, både beroliger og svæver elegant.
Peter har også inviteret en række billedkunstnere til at bidrage med et kunstværk til hvert nummer. Det dusin kunstnere udgør et yderst imponerende hold af samarbejdspartnere: Ai Weiwei, Nick Cave, Olafur Eliasson, Henry Hudson, Annette Messager, Antony Micallef, David Moreno, Cornelia Parker, Megan Rooney, Tim Shaw, David Spriggs og Barthélémy Toguo.
Udgivet 13 Dec.2023
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.