Beskrivelse
The Dance – Cd
Tilbagevenden af Fleetwood Macs RUMOURS-æra til aktiv tjeneste i 1997 var gode nyheder. Hver af bandets tre hovedsangskrivere — Lindsey Buckingham, Stevie Nicks og Christine McVie — havde lavet soloarbejde, som, selvom de var af høj kvalitet, ikke nåede i nærheden af bandets kommercielle højdepunkter i dets storhedstid. Og forsøget fra trommeslager Mick Fleetwood og bassist John McVie på at fortsætte uden deres vokaltrio – det kedelige TIME fra 1995 med tidligere Traffic-guitarist Dave Mason – kunne næppe have gjort det værre.
Fra de første toner af “The Chain” på THE DANCE – livealbummet og videoprojektet, der markerede tilbagekomsten af den klassiske besætning – er det let at høre, at de fem hovedmusikere er bedre sammen end hver for sig. Buckingham og Nicks er født til at harmonisere med hinanden – han lyder som om, han er ved at springe ud af sin egen hud af adrenalin, og deres hæse stemme giver ham et mål at sigte efter. Og Christine McVies røgfyldte baggrundsmusik tilføjer endnu mere tekstur og dybde til sangen. Lytterne indså i det øjeblik noget, de havde overset, sandsynligvis uden at indse det – den klassiske lyd fra dette vidunderlige band.
Ud over kendte sange som “Go Your Own Way”, “Rhiannon”, “Dreams” og “You Make Loving Fun” gav THE DANCE alle sangskrivere plads til at præsentere nyt materiale. “Temporary One” er et uptempo nummer af Christine McVie, der glider af sted på en brise af akustiske guitarer og måske er den gladeste sang på albummet. Buckingham bidrager med “Bleed to Love Her”, som dæmper hans mørkere tendenser til fordel for en ligefrem popsang. Af alle tre lyder Nicks’ “Sweet Girl” mest sandsynligt, som om den kunne stamme fra en session i slutningen af 70’erne; ligesom “Temporary One” er der meget strumning og en god portion harmoni, men mest af alt var det fantastisk at høre Nicks’ stemme igen som forsanger i dette band.
Højdepunkterne på albummet er dog gamle sange, der lyder helt nye. Buckingham tager 1987’s “Big Love” og forvandler den til et solo-guitarstykke med fingerplukning, der lyder overjordisk og understøtter en stemme, hvis desperation er mærkbar. “Silver Springs”, en B-side af RUMOURS, har en hjerteskærende stemning, der understøttes af bandets mange styrker, fra Nicks’ stemme til Buckinghams solo og rytmesektionen, der holder det hele sammen.
Da showet (og pladen) sluttede med en højlydt gennemspilning af “Don’t Stop” (suppleret af marchorkestret, der blev brugt til “Tusk” en sang tidligere), stod det klart, at Fleetwood Mac ikke ville stoppe, at de var i stand til at komme videre. Desuden var de villige til at gøre det, udvide deres hitpulje med optrædener, der ikke kun satte et smil på nostalgiske fans, men også bragte den fantastiske musik fra dengang ind i nutiden.
Udgivet 23 Aug.1997
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.