Beskrivelse
Hyben – Lp
Den fremadstormende rapper og sanger ozzy udgiver endelig sit debutalbum på vinyl!
Siden ozzy i 2023 udgav sin første single ’Samme side’ er det gået stærkt for 24-årige ozzy. Egentlig var han en introvert og genert dreng med hang til SoundCloud-rap, der hjemme på værelset i Helsingør nørdede musikproduktion. Nu står han på scener og natklubber landet over med nogle af Danmarks største artister og spiller netop de sange, han i mange år puttede med på værelset.
Med debutalbummet ’Hyben’ sætter ozzy sine sidste to år under lup, når han fortæller historien om at prøve at holde fast i sig selv i en dogme-fyldt hiphop verden, hvor succesen måles i penge og status – og sjældent i at have det godt.
Med ‘Hyben’ som en allegori for én, der skal bryde ud af sin skal og blive til en rose, er albummet er tematisk og sonisk delt op i en A- og B-side. På A-siden er lyden trap-tung og med en lyrik, der vidner om en selvbevidst ozzy, som i sit forsøg på at leve op folks forventninger, er ved at bryde sammen. På B-siden bevæger albummet sig pludselig i en langt mere poppet og romantisk retning, hvor fortællinger om kærlighed og familie overtager det lyriske univers.
Udgivet 14 Nov.2025




















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.