Beskrivelse
Monument – 2 x LP
25 stemmer. Ét strygerensemble. Et monument over 15 års musikalske samarbejder.
På deres femte album – dobbeltalbummet MONUMENT – samler strygerensemblet Who Killed Bambi 25 markante kunstnere fra den danske musikscene i et værk, hvor stemme og strygere er de eneste bærende elementer. Resultatet er et album, hvor kunstnere på tværs af genrer mødes i et fælles musikalsk rum båret af strygere. Albummet indeholder både nye sange og fortolkninger af artisternes bagkatalog.
Albummet undersøger strygernes klanglige muligheder og Who Killed Bambis rolle som bindeled mellem genrer og kunstneriske retninger. Med MONUMENT har ensemblet ønsket at skabe en udgivelse, der både samler en række centrale samarbejder og markerer mere end 15 års arbejde med at bygge bro mellem klassisk og rytmisk musik, og mellem kunstnere på den danske og nordiske musikscene.
Et kollektivt værk.
Albummet fungerer også som et tilbageblik på ensemblets rejse gennem musiklivet. Blandt de medvirkende er både nye samarbejder og kunstnere, Who Killed Bambi har arbejdet med siden deres tidlige år. Herunder blandt andet Mattias Kolstrup fra bandet dúné, som var et af ensemblets første samarbejder tilbage i 2010. På den måde peger MONUMENT både bagud mod de relationer, der har formet ensemblet, og frem mod spritnye samarbejder som fx Selina Gin.
Et fysisk værk.
MONUMENT udkommer som eksklusiv dobbeltvinyl og markerer ensemblets mangeårige arbejde med samarbejde som kunstnerisk metode.
Releasekoncert i Musikhuset Aarhus 18. juni 2026
Udgivelsen markeres med en næsten udsolgt releasekoncert i Store Sal i Musikhuset Aarhus, hvor Who Killed Bambi samler udvalgte solister fra albummet, samt lyskunstnergruppen Vertigo og koreograf Kasper Daugaard Poulsen.
Koncerten bliver en udvidelse af albummets format, hvor materialet foldes ud i større skala: fra det helt intime til det monumentale.
Med til koncerten er: Peter Sommer, Steffen Brandt, Kira Skov, eee gee, Selina Gin, Mattias Kolstrup samt lyskunstnergruppen Vertigo.
Om Who Killed Bambi
Who Killed Bambi har siden 2009 arbejdet som sessionmusikere og udviklet strygerarrangementer og koncertformater for kunstnere fra store dele af den danske og nordiske musikscene. Ensemblet har gennem årene samarbejdet med mere end 150 kunstnere og medvirket på over 60 album- og singleudgivelser.
Med MONUMENT samler de for første gang elementer fra dette arbejde i én samlet udgivelse. MONUMENT er ensemblets femte album.
Udgivet 18 juni 2026





















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.